Om bloggen
ABOUT THE BLOG: FASHIONFIX™
FashionFix™ er en side kun for mænd, og skal ses som en inspirationskilde til hvordan stil og mode kan fortolkes og udleves.
Vores mål er at vise vores læsere moden fra alle dens sider - gode, som dårlige. Vi tager udgangspunkt i vores personlige meninger omkring hvad god stil er - og er man uenig er det altid muligt at deltage i form af kommentarer til vores indlæg.
Mode kan tolkes og leves på mange forskellige måder, og der er oftest langt fra hvordan moden vises på catwalken, til hvordan moden udleves i virkeligheden. Vi ønsker at vise læserne moden fra alle dens vinkler - fra catwalken og frem til hvordan vi ser moden udspille sig i hverdagens gadebillede etc.
Bag bloggen FashionFix.dk sidder vi to Aarhus-drenge, som mener at der mangler en sådan kilde til inspiration for mænd med vores fælles passion: mode! Begge har vi erfaring fra modebranchen i form af sales advisor-erfaring, mens at der i skrivende stund studeres Branding & Marketing Management på design- og businessskolen i Herning, TEKO.
Vi er begge enige, om at mode og stil ikke er lig med det dyreste af det dyreste designerkluns, men derimod, at den gode stil er evnen til at sætte dele af tøj sammen - om end det er fra den nyeste kollektion eller fra vintagefund!
Har I ris/ros til siden? Læg en kommentar til ét af vores indlæg, eller kontakt os pr. email på kontakt@fashionfix.dk
Vi har ikke rettighederne til billederne på FashionFix, lige bortset fra dem vi selv har taget. Det vil så vidt som muligt altid fremgå hvorfra billederne er lånt. Såfremt du har rettigheder til billeder eller materiale brugt på FashionFix.dk - og ønsker du dette fjernet - kontakt os da pr. email - så fjerner vi materialet hurtigst muligt.
